Privatlivspolitik VelkomstbonusRoulette bonus
Start rouletten
100% gratis online roulette
Spil Roulette online for sjov

Spil Roulette online for sjov

Spil Roulette online for sjov her på Onlinerouletten.dk, du finder spillet lige herover.

Roulette er et af de helt klassiske casinospil. Spillets navn er fransk, men på dansk betyder det "lille hjul". Roulette er et både underholdende og udfordrende spil, hvori du kan få testet dig selv og dine taktiske evner.

100% gratis roulette

Typisk spilles der om penge ved roulettebordet, hvis det er på et ægte casino eller på et online casino, men hvorfor skal man spille om penge for at kunne hygge sig med et spil roulette? Det var det spørgsmål, vi stillede os selv, da vi besluttede os for at gøre det nemt og gratis for alle at kunne spille roulette online for sjov her på siden.

Ved første øjekast er det måske en smule forvirrende at gribe spillet an med alle de mange forskellige felter og farver. Herunder vil du kunne finde forklaringer om alle disse felter, deres gevinster og meget mere. Vi har valgt, at det skal være nemt og overskueligt at spille på vores roulette, og derfor lyser de felter, som du spiller på altid op, så du er sikker på, hvad du placerer din indsats på.

Roulette regler

Reglerne til roulette er faktisk ganske simple. Kort sagt går det ud på at placere en indsats på et felt, som rammes af kuglen i spillehjulet. Hvis du rammer rigtigt, så vinder du og får en gevinst. Hvis du ikke rammer rigtigt, så taber du din indsats. Herunder kan du læse mere om de forskellige felter på roulettebordet.

Sådan spiller du

I bunden af spillets højre hjørne kan du se dine jetoner. Du klikker blot på den jeton, som du vil spille med. Derefter klikker du på det felt på roulettebordet, som du vil placere din indsats på. Hvis du vil placere en højere indsats, kan du klikke flere gange på feltet for at forhøje indsatsen. Hvis du fortryder din indsats, kan du trykke på "CLEAR BET"-knappen, som giver dig en helt ren spilleplade igen.

Når din indsats er placeret skal du trykke på den grønne "SPIN"-knap. Derefter rulles kuglen, og du kan se om du har vundet eller ej. I bunden af spillets venstre hjørne kan du holde øje med hvilke tal, der senest er blevet ramt. Dem kan du bruge som en del af din strategi. Du kan desuden holde øje med din samlede gevinst i bunden af skærmen. Vi stiller 5.000 jetoner til rådighed for dig fra start, så du kan prøve at se, hvor meget du kan hæve det beløb med.

De hyppigst anvendte felter

Roulette er et spil, hvor man både kan gå efter den helt store gevinst på en gang, eller vælge at gå efter mindre gevinster med en større chance for at ramme rigtigt. De sidstnævnte finder du hovedsageligt i felterne længst til venstre på spillepladen. Felterne "1-18, EVEN, Rød, Sort, ODD og 19-36" fordobler alle din indsats, hvis du rammer rigtigt.

Ved 1-18 og 19-36 spilles der om tallets størrelse, ved rød og sort spilles der om tallets farve og EVEN og ODD spilles der om tallet er lige eller ulige. Lad os for eksempel sige, at du placerer en 5'er jeton på "EVEN". Hvis kuglen rammer tallet "16", så får du en gevinst på 10 jetoner tilbage, da 16 som bekendt er et lige tal. Rammer kuglen derimod tallet "17", mister du din gevinst og må prøve igen.

De store gevinster

Hvis du for alvor vil prøve dit held af, så kan du forsøge at ramme et tal lige på. Her kan du på kort tid hive en stor gevinst hjem, men det kræver selvfølgelig lidt held i sprøjten. Spiller du på et tal, og kuglen lander derpå, så får du pengene igen hele 36 gange. Kuglen skal dog ramme lige præcis dit tal for at få denne høje gevinst. Du kan dog godt forhøje dine chancer for at ramme rigtigt på tallene.

Det er nemlig muligt at placere din indsats på flere tal af gangen. Placerer du din indsats på stregen mellem to tal, så kaldes det for en "split". Hvis kuglen rammer et af disse to tal, får du dine penge 18 gange igen. Dette kan også gøres på en talgruppe med tre eller seks tal i. Hvis du spiller på tre tal, kaldes det for en "three line", og hvis du spiller på seks tal på en gang, kaldes det for en "six line". Rammer du en "three line" får du dine penge 12 gange igen, og rammer du en "six line" får du pengene 6 gange igen.

De to sidstnævnte spil spilles ved at placere dine jetoner på stregen mellem felterne "1ST 12, 2nd 12 eller 3rd 12" og felterne med tallene på.

Andre spilmuligheder

Roulette er et spil med mange forskellige muligheder for gevinst. I felterne i bunden af spillepladen samt ved spil på de førnævnte felter "1 ST 12, 2nd 12 eller 3rd 12" kan du få din indsats igen 3 gange. Disse spil omhandler en tredjedel af spillets felter.

Til højre på spillepladen er der en lang række af specielle spilkombinationer, som du kan prøve lykken med. Her kan du se, hvad du spiller på via felterne, som lyser op, når du kører musen henover eksempelvis "ZERO".